
|
BETH HART
16. OKTOBER 2010 PÅ KULTURVÆRFTET |
Koncert 21.00 / Døre 20.00
|
|
Den garvede amerikanske sangerinde, Beth Hart, ligger på sin My California Tour 2010 vejen forbi KulturVærftet. Lørdag d. 16. oktober 2010 vil hun optræde med sange fra sit helt nye danskproducerede album ”My California.”
Beth Harts nye album er produceret af danske Rune Westberg og afslører nye sider af den 38-årige sangerinde, der er kendt for en rå og dyrisk blues-inspireret rock. På ”My California” er alle forklædninger skiftet ud med den sande Beth Hart, og publikum kan se frem til at opleve ærlige, inspirerende og interessante sange fra det nye album samt det bedste fra sangerindens bagkatalog. Beth Harts første singleudspil fra det nye album, ”Like You (And everyone else)”, er allerede blevet taget godt imod og spilles flittigt på de danske radiostationer.
Følg også med på www.kulturvaerftet.dk
| |









