![]() | |
- en opdagelses- og samtaleudstilling for de 1-3 årige
- Jeg har blå øjne, og du har brune. - Om vinteren er det koldt og så vi tager vi huer på, min er stribet. - Jeg kan ikke lide ost, men det kan min far godt. Historierne frem vælter frem, når barnet ved hjælp af billeder og genkendelige ting fortæller, peger på og rører ved tingene fra sin hverdag. Og mens børn og voksne snakker sammen og lytter til hinanden, udvikler barnet sit sprog og sin begrebsverden.
Med udstillingen Dig og Mig har Børnekulturcentret skabt et indbydende og udfordrende univers, hvor barnet med sine voksne træder ind i en billedbog. Billedbogen viser genstande og situationer fra hverdagen.
Når I bliver modtaget af Børnekulturcentrets billedpædagog, får I en lille vejledning i billedsamtale, og derefter fortsætter I på egen hånd med at udforske udstillingen.
Billedpædagogen vil dog altid være til rådighed efter ønske. Se billederne fra udstillingen Værksted Efter besøget i udstillingen er der mulighed for at gå i værkstedet, hvor børnene selv får lov til at udtrykke sig i billeder sammen med jer og billedpædagogen. Her kan I blive inspireret til, hvordan man laver billedarbejde med de helt små. Hvem Udstillingen er rettet mod børn i dagplejer, vuggestuer og de yngste børnehavebørn. Udstilling
Beregn mindst en time i udstillingen. Udstilling per barn: 20 kr Værksted Varighed ca. 1/2 time. Udstilling og værksted per barn: 40 kr Madpakkespisning I er velkomne til at spise medbragt mad. Aftal tidspunkt for spisning ved tilmeldingen. Pusleplads og barnevognsparkering
Der er mulighed for bleskift, og du er velkommen til at tage barnevognen med ind i værkstedet. Foredrag I forbindelse med udstillingen vil der blive arrangeret en række foredrag, som handler om børns udvikling, leg og læring. Hold øje i dagspressen og på www.toldkammeret.dk for yderligere information. Tid
5. oktober 2009 – 27. februar 2010 Hverdage mellem kl. 9.30 og 12.30 Kun mod forudbestilling. Bestil tid på tlf. 49 28 20 50, eller send en mail til bornekulturcentret@toldkammeret.dk, så bliver du ringet op. Sted
Børnekulturcentret i Toldkammeret Havnepladsen 1, 3000 Helsingør Udstillingen er produceret af Børnekulturcentret i Toldkammeret.
Idé og tilrettelæggelse: Linda Lildholdt På gensyn i Børnekulturcentret
|













