THORBJØRN RISAGER

EN USÆDVANLIG SKIKKELSE I DANSK MUSIKLIV
Thorbjørn Risagers evner som sanger har fået amerikanske kritikere - ikke bare en, men en hel hær af dem - til at ty til Ray Charles og andre stemmegiganter for at finde nogen at sammenligne med. Delbert McClinton, Bob Seger og David Clayton-Thomas er også blevet nævnt af de amerikanske journalister, som næppe havde forestillet sig at sådanne sangere fandtes på denne side af Atlanten.

Men det slutter jo ikke med den kraftfulde røst - snarere begynder det her! Risager besidder evnen til at skrive musik med komponenter fra mange genrer - frem for alt blues, rock og soul, men også jazz, funk, singer-songwriter, roots - og smelte det hele sammen til en helhed som udgør en ny sound, som er rigt varieret og meget spændende at lytte til. Valget af musikere, som blev foretaget for ca 8 år siden, med udgangspunkt i at det først og fremmest skulle være folk som han trivedes med at arbejde sammen med, var virkelig et lykketræf. Denne yderst sammenspillede septet har holdt sammen siden da, med kun to udskiftninger siden 2002.

 

Energien og det tætte sammmenspil er det som mærkes udadtil. Alle som samarbejder med bandet mærker desuden hvordan alles talenter kommer til sin ret i bandets arbejdsfordeling. Man fordeler opgaverne, så alle bandmedlemmer har et eller flere ansvarsområder: økonomi, teknik, cd-salg, hjemmeside, transport osv. Og Thorbjørn selv er en moderne demokratisk chef, samtidig med at han tager sig af det meste af sangskrivningen. Men arrangeringen af numrene er altid et teamwork, og bandet mødes hver torsdag i "øveren" på nær når de er ude på turné.

 

6 album på 7 år, hvoraf alle på nær debutalbummet har indeholdt 90 - 100 % originalt materiale, det er også ganske unikt. Og med ca 95 koncerter pr år (og 60 af disse i udlandet) i omkring et dusin lande (gennem årene har de spillet i 17 lande!), er de en af Danmarks mest fremgangsrige musikeksporter. Dette på trods af at de hverken spiller brede genrer som pop, rock, hiphop, eller er på et "major label".

 

 

Internationalt har de allerede gennem længere tid oplevet en slags crossover-effekt. Her bliver bandet oftest ikke placeret på den rendyrkede blueshylde, men spiller koncerter og får anmeldelser i (f.eks.) rockverdenen også. Man ser det ganske enkelt som god musik for et bredt, voksent publikum.