»
Events
Torsdag den 08.03.2012 kl. 20:00
KIRA SINGS BILLIE HOLIDAY |
KONCERTEN ER UDSOLGT! Oplæg og koncert 20.00 / Døre 19.30 Vinylvender fra kl. 18.00 | ||
|
Holidays univers er i sikre hænder, når en af Danmarks mest sjælfulde sangerinder Kira synger Billie Holiday. Alle arrangementer er specielt udarbejdet til lejligheden af saxofonisten Jakob Dinesen.
Kira Skov: "Jeg har lyttet til Billie Holiday siden mine tidlige teenage år. Jeg fandt en plade med det legendariske, smukke og dragende billede af Billie, med den famøse blomst i håret, i en noget så eksotisk forretning som Fona i Rødovre centret da jeg var 13 år gammel. Sidenhen har hun leveret soundtracket til store dele af mit liv op igennem årene.
Med mine fortolkninger forsøger jeg på min egen vis at mane Billies ånd til live for en stund og det er min store kærlighed og respekt for hendes fortolkninger af nogen af de største klassikere som nogensinde er skrevet, der er udgangspunktet for vores koncerter. Jeg har samtidig skrevet en række kompositioner som kan supplere Billies materiale med henblik på en dedikeret udgivelse. Sange som på sin vis også hylder min store musikalske kærlighed til ”Lady Day".
Oplæg: Søren Lampe: Historien om ’Strange Fruit’ / kl. 20.00
Vinylvender: Niels Christensen / kl. 18.00 Oplæg og koncert: kl. 20 / 185 kr inkl. gebyr Menu & vinylvender: fra kl. 18.00 / 330 kr inkl. gebyr JAZZMENU: u
Forret: Blinis m. stenbiderrogn, løg og cremefraiche
Hovedret: Letsprængt andebryst m. fløde-peberrod og urter
Jazzmenuer er udsolgt.
Menu bestilles sammen med koncertbillet på billetten.dk
KIRA SKOV
Den danske sangerinde Kira Skov har været vidt omkring; hun har i længere perioder boet London og USA, og har turneret i store dele af verden med bl.a. sine kumpaner i The Kindred Spirits og triphop stjernen Tricky.
Senest har hun begået ikke mindre end en karrieremæssig geni-streg ved at kaste sig over ”den hellige gral” i form af det amerikanske jazz-ikon Billie Holidays katalog. Vi kender i forvejen Kira og hendes intense nærvær på en scene og ved at hendes vokal altid er gennemsyret af levet liv og absolut nødvendighed.
På landevejene akkompagneres Kira Skov af en gruppe under ledelse af tenorsaxofonisten Jakob Dinesen, der også har skrevet arrangementerne til de fleste af numrene, for et band bestående, ud over ham selv, af basunisten Mads Hyhne, pianisten Heine Hansen, bassisten Nicolai Munch-Hansen og den amerikanske trommeslager R.J. Miller. Et hold bestående af nogle af tidens bedste musikere, med hver deres karriere.
| |||
|
Koncerten er er støttet af Statens Kunstråds Musikudvalg. |













