»
Caféen » Koncertmenu
Fredag den 12.03.2010 kl. 21:00
KLUB OI OI::BABYLOVE & THE VAN |
Entré 50,- + gebyr Koncert 21.00 / Døre 20.00 www.myspace.com/babylovethevandangos |
|
Et nyt tour-projekt betitlet THE NEW ERA TOUR blev lanceret i starten af året med fokus på den danske upcoming musik.. Basalt set genrer, der er defineret udenfor den radiovenlige slipstrøm, men dét til trods er kendetegnet ved artistisk integritet, scene-loyalitet og solide fanbaser over det meste af Europa. Årets udgave fungerede som en velplaceret lussing i form af hardcore og punk rock pakken bestående af Last Mile, The 20Belows og The Hitchcocks. Men til næste år ændrer vi indholdet - dog ikke budskabet! Det sammensatte 3-kløver af BABYLOVE & THE VAN DANGOS, GUSTAV FOSS og PLöK er en hyldest til den skæve popmusik i 3 forskellige afskygninger og de 3 bands udgør THE NEW ERA TOUR anno 2010. BABYLOVE & THE VAN DANGOS, som trods deres korte levetid udsender 3. album i foråret, har efterhånden positioneret sig som ét af Europas førende ska/reggae bands. Med 2 anmelderoste albums og mere end 250 shows i Japan og hele Europa bag sig, siden deres start i 2004, har bandet bevist at Danmark kan levere ska bands af international kaliber. Med hovedinspirationen hentet fra 60´ernes Jamaica, blander BABYLOVE & THE VAN DANGOS også genrer som soul, reggae, soca og doowop, der danner et musikalsk underlag for sanger Daniel Bromans personlige tekster. Bandet har netop været på Europa tour og retter - med udgivelsen af bandets 3. studiealbum - atter fokus mod Danmark, som sidst fik som fortjent da de optrådte på Roskilde Festival 2008 i et proppet Odeon telt! Web: www.babylove.dk Myspace: www.myspace.com/babylovethevandangos Bandbase: www.bandbase.dk/babyloveandthevandangos "Boom shakalaka, I ain't your mamma" - med cojones på størrelse med Eagles of Death Metal og Pete Doherty tilsammen, er 19 årige GUSTAV FOSS et lysende talent på en alt for indadvendt dansk musik scene. Hvad enten du kalder det dancerock, postpunk eller indie, så er det ikke til at benægte at GUSTAV FOSS kan skrive nogle utroligt ørehængende sange. Når man kombinerer dette med en attitude, gejst og flabethed, som kun en teenager med kroppen fuld af hormoner kan præstere, så får man en musiker man ellers skal lede længe efter. Netop nu er den unge esbjergenser ved at lægge sidste hånd på en EP, der kommer til at se dagens lys i foråret. Myspace: www.myspace.com/gustavfoss Bandbase: www.bandbase.dk/gustavfoss Odenseanske PLöK har været omkring en del år efterhånden, men har endnu ikke udsendt deres debutalbum, der nu lader til at se dagen lys i foråret. Langt om længe! Men det har været værd at vente på, for med 2 fremtrædende Beta Satan medlemmer bag knapperne har debutpladen fået den ekstra kant og poppede tæft, der giver ekstra tænder at køre på. Det er stramt, pompøst, teknisk men ikke mindst tilgængeligt. Bandet selv beskriver det meget fint: "Forvent lyden af bygninger, der parrer sig, tv-signaler der bliver forstyrret, iturevne symfonier, spontan anti-prædiken. Rytmisk!". Faktisk to-the-point! Web: www.ploekband.dk Myspace: www.myspace.com/plk Bandbase: www.bandbase.dk/ploek Den samlede plan kan ses nedenfor og touren præsenteres af 3rd Tsunami Agency i samarbejde med BandBase, AVIS Biludlejning, MTV Networks og Rockfreaks.net. | |








