»
Forside
Torsdag den 02.07.2009 kl. 11:44
Malerier, der vil ud af rammen
Flemming Stensballe udstiller i Toldkammerets café 27. juli til 12. september 2009
Det var Cobra-kunstnernes spontane, abstrakte og farveglade malerier, der satte gang i Flemming Stensballe, men siden han begyndte at male, er han gået sine egne vegne. Hans billeder er store og vilde med former og ord, der presser sig ud og vil frem.
Den autodidakte billedkunstner, som har en fortid indenfor shipping, har siden 1990 levet af sit maleri og udstillet i en lang række gallerier, institutioner og kunstforeninger, ligesom han har lavet ”kunst-events” i mange virksomheder, lavet udsmykninger, plakater, bæreposer og andre sjove opgaver. Flemming Stensballe er for nylig flyttet til Helsingør, og glæder sig til at vise sine billeder til et nyt publikum.
Udstillingen kan ses i Toldkammerets café mandag til fredag kl. 11-16 og lørdage kl. 11-15. Der er gratis adgang.











