Revolutionære billeder
Mens generationen, der er født mellem 1976 og 1987 med elegance og dybsind i Store Sal viser samtidskunst, møder man en ganske anderledes slagkraft på caféens vægge. Her hænger nemlig forældregenerationens revolutionære plakater, der var udtryk for et opgør med finkulturen og den borgerlige kunst, da der stadig var nogen, der turde sige ordet ”klassekamp” i de røde halvfjerdsere. Plakaterne hang på væggene i kollektiverne og kaldte til kamp og oprør mod undertrykkende regimer og fede kapitalister.
”Det vigtigste for os er engagementet og billedets umiddelbart fortællende egenskaber. Vi er klare over, at de kollektive billeder bryder med den traditionelle kunstopfattelse. Det skyldes, at vi vil noget helt andet end at fornøje borgerskabet,” lyder det i manifestet fra kunstnerkollektivet Røde Mor i 1971. Men som med al god kunst endte plakaterne på kunstgallerierne langt fra det proletariske publikum, kollektivet havde sat sig som mål at få kontakt med. Og de endte også i kunstsamlingen på biblioteket i Helsingør, som venligst har udlånt værkerne til udstillingen.
De plakater, der nu udstilles i Toldkammerets café er næsten alle udført af forfatteren og billedkunstneren Dea Trier Mørch (1941-2001). Før hun blev medlem af Røde Mor, havde hun gået på Kunstakademiets Billedkunstskole og på østblokkens kunstakademier i Warszawa, Kraków, Beograd, Leningrad og Prag. Dea Trier Mørch var en sand mester i linoleumssnit, som var datidens foretrukne materiale, fordi det med sin grove karakter og store sort-hvide kontraster gjorde det velegnet til agiterende formål. Ingen gråtoner går tabt, for de findes ikke. I dag kan udtrykket sammenlignes med streetart-kunstnernes skabelonmalerier på byens mure.
Udstillingen kan ses i Toldkammerets café fra 5. juli til 11. september, mandag til fredag kl. 11-16 og lørdag kl. 11-15, og der er gratis adgang.











