»
Forside
Mandag den 15.03.2010 kl. 16:19
Billedskolens forårsudstilling
i Toldkammerets café, galleri og værksted 10.til 24. april 2010
Farvestrålende selvportrætter, finurlige figurer, rummelige raketter og sjove animationsfilm. Det er nogle af de mange værker, man kan se på Billedskolens Forårsudstilling, som vises fra lørdag d. 10.til 24. april i Toldkammerets café og galleri.
Udstillingen er åben mandag- fredag kl. 11-16 og lørdag kl. 11-15. Der er gratis adgang.
Fernisering fredag d. 9. april kl. 16-18 for alle billedskolebørnene og deres familier.
Børnene glæder sig til at vise, hvad de har arbejdet med i løbet af vinteren på billedkunst-, arkitektur- og animationsholdene i Børnekulturcentrets Billedskole. Her har de haft tid og plads til at fordybe sig og lære noget om kunsten og dens teknikker. Deres lærere er alle udøvende kunstnere.
Billedskolens program for næste sæson kommer på gaden i forbindelse med Forårsudstillingen.











