»
Forside
Mandag den 07.09.2009 kl. 13:22
Økologisk Marked og gratis værksted for børnene
Økologisk Marked i Helsingør finder sted
Lørdag den 19. september klokken 10-14
i Kulturhuset Toldkammerets hyggelige gård.
Tegn søde kaniner - gratis værksted for børn
I børnekulturcentret står billedskolelærer Serine Sinding Yde parat med de sødeste kaniner, som gerne vil tegnes og males. Værkstedet er åbent fra kl. 10-14 og der er gratis adgang.
Økomad fra caféen
Toldkammerets café er aktive deltagere på markedet, så udover at smage caféens lækre smagsprøver, er der også mulighed for at købe et lækkert økologisk måltid i cafeen.
Økomarked i Toldkammergården
Toldkammeret er stedet, hvor man kan se, smage og købe økologiske fødevarer. Blandt udstillerne kan nævnes Kvickly, Thise Mejeri, økologisk landmand Kurt Larsen, ”Toftevang”-landbrug, Thisted Bryghus, Stengades Vinhandel, Den Vilde Rose og Thorshøjgård.
- Vi håber selvfølgelig at rigtig mange mennesker besøger markedet, og traditionen tro vil der også være musikalsk underholdning samt levende dyr til glæde for børnene. Sidste år var kaninerne et stort hit, og jeg kan glæde med, at kaninerne kommer igen, siger Grøn Guide Carsten Birket Andersen.
- Det er i øvrigt for ottende år i træk, at der holdes Økologisk Marked i Helsingør. Og efter nogle års tilstand, er salget af økologiske fødevarer de seneste år virkelig i fremgang, og den tendens vil vi gerne støtte, siger Carsten Birket Andersen.
Øko-Markedet arrangeres af Kammercafeen, Agenda 21-Økologigruppen og Grøn Guide











